torsdag den 25. oktober 2012

hytteost "bøffer"

(ca. 6 stk)

250 g hytteost
2 æg
3 spsk mel
3 forårsløg
Hakket persille
Salt og peber

Bland alle ingredienserne sammen i en skål. Hvis den virker for flydende, så kom lidt ekstra mel i
Lav små klatter på et stykke bagepapir. Bag dem i ovnen i ca. 20 min ved 200 grader - vend dem efter 10 (de skal helst have fået lidt farve på begge sider)

Kan bruges i stedet for bøffer i fx. burger, eller som "bøf" i stedet for kød.

mandag den 22. oktober 2012

Tomattærte med kartofler og mozzarella



Tærtedej:
50 g grahamsmel
150 g hvedemel
5 spsk mælk
1 tsk salt
5 spsk vand

Bland mel og salt sammen i en skål.

Tilsæt mælk og vand og ælt dejen godt sammen. Hvis den virker for klistret kommes der lidt ekstra mel i.

Dæk skålen med film og lad den stå i køleskabet i ca. 30 min.

 
Fyld:
2 spsk flødeost
3 store tomater
5 kartofler
1 pakke mozzarella

Kartofler og tomater skæres i tynde skiver (kartoflerne tyndere end tomaterne)

Smør flødeosten på bunden, derefter lægges kartoflerne og tomater i lag

På toppen kommes den friske mozzarella

Bag i ovnen ved 200 grader i 35-40 minutter


Appelsin muffins med chokolade

(ca. 15 stk)
 
6 dl mel
Knivspids salt
2 tsk bagepulver
1 tsk natron
2 1/2 dl yoghurt, A38, ymer eller lign.
1 1/4 dl olie/smør

2 1/2 dl sukker
1 æg
1 appelsin
100 gr chokolade
 




Bland de tørre og våde ingredienser hver for sig.
Hak chokoladen groft. 1/2 x 1/2 cm stykker.
Riv appelsinskallen. Klem juicen ud af appelsinen. Bland begge dele ned i det våde.
Rør det våde og det tørre sammen med grydeske eller lign. Rør kun indtil alt melet er vådt. 
Hæld dejen på muffin forme.
Bag ved 200 grader (varmluft) i 20 minutter. Indtil de er gyldne.
Køles i mindst 20 min inden spisning.

fredag den 12. oktober 2012

Blomster brunsviger

(ca. 16 stk)

50 g smør
4 dl mælk
50 g gær
500 g hvedemel
1 tsk sukker
1 tsk salt

Til Brunsvigerfyldet skal du bruge:
150 g smør
150 g farin
1 spsk lys sirup

Lyserød glasur eller anden farve til pynt




Smelt smørret i en tykbundet gryde. Tilsæt mælken, og lad blandingen stå nogle min. i gryden, så mælken får lidt varme. Hæld blandingen over i en skål, og rør gæren ud heri. Tilsæt hvedemel, sukker og salt, og ælt dejen godt igennem. Lad dejen hæve lunt og tildækket af et viskestykke i ca. 30 min.

Vend dejen ud på et let melet bord, del den i 16 stykker, og form dem til boller. Tryk bollerne flade, så de får en diameter på 8-10 cm, og læg dem på 2 bageplader beklædt med bagepapir. Dæk igen med et viskestykke, og lad bollerne hæve i yderligere 30 min.

Lav imens fyldet: Kom smør, farin og sirup i en tykbundet gryde, og lad det smelte sammen. Kog nu blandingen til flydende karamel – det tager ca. 10-15 min. Rør i karamellen undervejs.

Prik de hævede boller med tommelfingeren, så der opstår 7-8 fordybninger i hver (de skal holde på karamellen). Fordel karamellen over bollerne med en ske – og pas på, det er varme sager!

Bag brunsvigerbollerne i ovnen ved 250° i ca. 10 min.

Lad bollerne køle lidt af, og pynt dem med glasur
Servér brunsvigerbollerne helt friskbagte.

Tip: Opskriften her kan også bruges til én stor bradepande-brunsviger, som hæver, efterhæver og prikkes som brunsvigerbollerne, men bages i ca. 12-15 min.

Oreo muffins

(ca. 20 stk)

4,5 dl sukker
4,5 dl mel
2 dl mørk kakao
3 tsk bagepulver
2 æg
2,5 dl mælk
1 dl olie (vegetabilsk)
2 tsk vanillepulver
1 dl kogt vand
2 ruller oreos








 
Varm ovnen til 170-180 grader. Put muffinforme i en muffinformplade og put den ene halvdel af en oreo i formen med cremesiden opad
Rør mel, kakao og bagepulver sammen i én skål
Bland sukker, æg, mælk, olie og vanille i en anden skål. Rør sammen indtil det er godt blandet.
Tilsæt melblandingen og rør på mellem hastighed i 2-3 minutter.
Rør herefter det kogende vand i (blandingen bliver nu meget flydende). Hæld herefter dejen i formene ca 3/4 fyldt. Bag i ovnen ca. 25 minutter. Lad dem køle helt af efter.

mandag den 8. oktober 2012

Hurtig hindbær tærte

2 æg
160 g sukker
100 g mel
200 g hindbær (frost)


Pisk æg og sukker skummende. Tilsæt mel og bland det. Smør et tærtefad (ca 25 cm) med smør og fordel dejen i det. Læg hindbær ovenpå. Bages i ovnen ved 200 grader ca 25 min.

Kan serveres med is, flødeskum eller creme fraiche.

søndag den 7. oktober 2012

Gulerodskage

4 hele æg
4 dl sukker
1 tsk natron
1 tsk vaniljesukker
2 tsk kanel
2 tsk bagepulver
4 dl mel
2 dl vindruekerneolie
6 dl revne gulerødder



Glasur:

100 g flødeost naturel
50 g blødt smør
3 dl flormelis
1 tsk vaniljesukker


Pisk æggene sammen med sukkeret. Natron, vaniljesukker og kanel piskes sammen med æggene. Tilsæt nu bagepulver og mel. Rør olie og gulerødder i melet. Kagen bages ved 160 grader i 50 minutter. Imens røres alle ingredienserne til glasuren sammen. Denne fordeles over den færdigbagte kage.

Tip: Kan med fordel bruges flere gulerødder end opgivet i opskriften.

Nem bradepandekage

2 æg
2 kopper sukker
1 kop mælk
3 kopper mel
2-3 tsk bagepulver
2-3 tsk vaniliesukker
250 g smør
2-3 spsk cacaopulver

Det hele røres sammen, og hældes i en bradepande. Bages ved 180 grader i 20-25 minutter midt i ovnen.

Kagemand af vandbakkelses


100 g margaring
2 dl vand
100 g mel
4 æg

Margarinen og vand bringes i kog i en gryde, når det koger tilsættes melen på en gang, rører rundt til det er dej og lad det stå indtil æggene er pisket.

Æggene piskes sammen, og med en håndmixer tilsættes æggene lidt ad gangen til dejen.

Form dejen som en kagemand eller andre ting.

Skal bages i 30-35 minutter ved 200 grader i almindelig ovn.

Når den er færdig og afkølet kan den pyntes.