søndag den 14. april 2013

Mini flødeboller


Ingredienser
Skum:
300 g sukker
1 dl vand
150 g past. æggehvider

bunde:
30 mini vafler (man kan bruge marcipan, som bages let i ovnen)

Overtræk:
200 g. mørk chokolade
Evt. Kokosmel
Evt. Krymmel
Evt. lakrids pulver

Fremgangsmåde:
  1. Sukker, vanilie sukker og vand kommes i en gryde og koges i ca 2-5 minutter. Skal have en temperatur på ca. 121 grader. 
  2. Æggehvider piskes let.
  3. Når sukkermassen er klar hældes den langsomt i æggehviderne, og der piskes videre på mellem hastighed i ca 15 min til guffen er fast og danner fine toppe, når piskeriset tages op.
  4. Guffet sprøjtes på vaffel-bundene og flødebollerne bages i 3-5 min alt efter størrelse, så de får en fast overflade. Pas på ikke at bage dem for meget, de skal ikke blive gyldne.
  5. Når flødebollerne er afkølet skal de overtrækkes med chokolade. Jeg tog en flødebolle på en bagespatel og hældte chokoladen udover. Da den var dryppet lidt af kom den over på et stykke bagepapir og drysset med krymmel. Man kan også pensle chokoladen på, så bruger man også lidt mindre chokolade. Flødebollerne kan holde sig i ca 5 dage i køleskabet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar